OASblog

OASblog

Om bloggen

Her kan du skrive om dine oplevelser, iagttagelser eller andet om foreningen og fuglelivet.

Du er velkommen som gæst. Send dit navn og email til per@berthing.dk, så bliver du oprettet.

Til OAS-hjemmeside

Hvidøjet And

FuglelivetOprettet af Per Berthing 13 nov, 2018 11:55

På vej tilbage fra en tur til Draved Skov bestemte Lars Peter Hansen, Klaus Bo Jensen og jeg, at vi ville køre omkring Kruså Møllesø for at se den hvidøjede and endnu en gang.
Denne and indberettes så forholdsvis få gange om året til dofbasen.dk, at den betegnes som sjælden.
Et af dens kendetegn er en bred og skarpt afsat hvid undergump, men når den vender siden eller fronten til kan den være meget svær at finde i en flok troldænder.
Da vi ankom til søens nordøstlige ende, var der ikke megen grund til optimisme, for dels regnede det, dels lå der ingen ænder her. Men det viste sig, at ænderne lå i stort antal ud for udkigsplatformen i søens sydvestlige ende, og vi var så heldige, at vi efter kort tid kunne udpege den hvidøjede and.
Trods regnvejret lykkedes det at få optaget nedenstående video:



Peter Schwartz Jensen.





  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post33

Skestorke

FuglelivetOprettet af Per Berthing 30 aug, 2018 21:34
Vi havde også en sjov oplevelse ved Skjern Enge (Lønborg Tårnet) på vores campingtur langs Vestkysten.
På vej ud til tårnet kunne vi høre en ny fuglelyd. Ca. 60 Skestorke gik og fouragerende tæt på fugletårnet. Desværre kunne mikrofonen i kameraet ikke opfange deres "mumlen".
Mvh. Lene og Per.



  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post30

Slagfalk

FuglelivetOprettet af Per Berthing 08 aug, 2018 18:28
Efter campingtur til Thyborøn, besøg på Agger Tange (Dværgmåge) og et smut forbi Hanstholm (Ride) og besøg i Thorsminde (Bonapartemåge) skulle vi hjem og besluttede at tage turen langs Vestkysten.

Vi passerede Ballum Sluse, men ville ikke køre derud, da vi havde campingvogn med.
Det var kort efter, at Slagfalken første gang var indberettet. Det opdagede vi først, da vi kom hjem.

Vi kørte videre til Saltvandssøen uden det store udbytte.

Mandag tog vi til Ballum Sluse uden held.

I dag onsdag tilsmilede heldet os. Først besøg ved slusen, hvor Klaus Malling Olsen kunne fortælle, at den kunne ses fra Rømø Dæmningen. Vi fik den set og taget et billede på meget lang afstand.
Derefter kørte vi tilbage til Slusen, og i samme øjeblik passerede den forbi i afslappet tempo.
Rigtig fed oplevelse.

Mvh. Lene og Per.







  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post28

Fejlfarvet Blishøne ?

FuglelivetOprettet af Per Berthing 13 jun, 2018 10:07
Et tilfældigt besøg ved "Oliesøen" gav Blishøne med afkom.

Man skulle tro, at ved at yngle i denne "sø" kunne fjerdragten blive ekstra glansfuld!
Afkommet ser normal ud, men hvordan mon den kommer til at se ud som voksen?

Mvh. Per.


  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post27

Sortspætten i nye omgivelser

FuglelivetOprettet af Klaus Bo Jensen 02 dec, 2017 18:12
Kaj (uden Andrea) og jeg var på en dejlig fugletur i min ynglingsskov Kværs Granskov den 30/11-17. Skoven var som altid dejlig fredsfyldt, og den har rigtig mange spændende biotop-typer. Vi hørte gentagne gange en hun Sortspætte kalde fra flere steder i skoven.
På hjemvejen kom hun flyvende ind fra V og satte sig kaldende i "spættetræet" i det store åbne område i midtskoven. Samtidig kom (en han ?) overflyvende træet med lidt lyd på, men den fortsatte Ø-over uden at gøre holdt !. Vildt spændende ! Skoven har ingen gamle bøgetræer som mulig "hul-træ", men der findes dog gamle egetræer og gamle graner i skoven. Måske det var "yngel" fra Kelstrupskov eller Søgård Skov !. Sikkert er det, at det var første gang jeg så 2 Sortspætter samtidig i skoven, så nu må vi se, hvad "Spætte-Hans" kan finde ud af !!

  • Kommentarer(2)//blog.oasweb.dk/#post23

Uheldig Skallesluger

FuglelivetOprettet af Per Berthing 20 jun, 2017 00:39
Kaj var blevet ringet op af en naturelsker, som havde set en død fugl, der hang ud af en skalleslugerkasse placeret ved Spar Es.

Vi fandt kassen, som have en Skallesluger hun hængende med hovedet nedad og det ene ben kilet fast mellem to brædder i kassen.

Vi fik fuglen lirket fri. Den var blevet til føde for andre smådyr, så den havde været død et stykke tid.

I kassen var der æg, som selvfølgelig skal fjernes til næste sæson.

  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post22

Spurvehøg på rov

FuglelivetOprettet af Per Berthing 06 apr, 2017 00:16
På vej til Skodsbøl Losseplads d. 4. april 2017, havde en Spurvehøg hun lige fanget en due. Duen gjorde alt for at undslippe, men høgen ville ikke give slip.
På vej hjem fra lossepladsen havde høgen næsten plukket duen, hvor alle fjer lå spredt omkring.







  • Kommentarer(0)//blog.oasweb.dk/#post21

Følg de danske kongeørne

FuglelivetOprettet af Viggo Petersen 07 dec, 2015 17:16
På dette link kan du følge de danske kongeørne. P.T opholder de sig omkring Slesvig.
Måske kigger de forbi på tilbagevejen.

https://macroecology.cartodb.com/viz/7bfe0c1c-980b-11e5-b3f0-0e31c9be1b51/embed_map

  • Kommentarer(1)//blog.oasweb.dk/#post19
Næste »